Skip to main content Skip to footer

Musikhøjskolen ønsker alle en glædelig jul og en god juleferie!

Vi glæder os til at fortsætte undervisningen fra torsdag 2. januar.
I appen og her på hjemmesiden (klik her) kan du se, hvornår din undervisning fortsætter efter juleferien.

Camp i sangskrivning og musikproduktion for unge kvinder og queers

Har du skrevet dine egne sange?
Kunne du tænke dig at indspille dem og producere dem i en DAW?
Har du allerede eksperimenteret lidt med indspilning og produktion, eller er det noget helt nyt for dig – og overvejer du måske at søge ind på MGKs sangskrivning- og produktionslinje?
Er du ung kvinde og/eller queer?

Så er denne camp noget for dig😊

På campen vil du få tekniske færdigheder, der bliver et værktøj til at kunne eksperimentere med dine sange både kompositorisk og produktionsmæssigt fra sangskitse til færdig demo.

Vi vil også eksperimentere med, hvordan man skaber et personligt kunstnerisk udtryk gennem arbejde med bl.a. dogmer, samples, vokal-processering og tekstarbejde.

Campen er en unik mulighed for at møde andre ligesindede musikere og udvide dit musikalske netværk.

Undervisere: 
Sangskrivere og producere Alma Justesen og Carmen Tynell
Kontakt gerne Alma og Carmen og hør mere:
alma.justesen@hotmail.com
carmen.tynell@gmail.com

Hvornår?
Lørdag 11. januar kl. 10-16
Søndag 12. januar kl. 10-16
Lørdag 25. januar kl. 10-16
Søndag 26. januar kl. 10-16

Hvis du kun kan deltage én af weekenderne, så kontakt vores undervisere – så snakker vi om mulighederne!

Hvor? 
Rytmisk Musikkonservatorium eller Sankt Annæ Gymnasium - vi opdaterer snarest, hvor det bliver

Pris?
Det er gratis at deltage


Campen er et samarbejde mellem MGK Sjælland, MGK Hovedstaden, MGK Sankt Annæ og RMC